ØFK - Østjyllands Faldskærmsklub
Østjyllands Faldskærmsklub hed oprindeligt Faldskærms Klubben Kongeåen, idet den startede i Vamdrup. Klubben flyttede senere til Brædstrup, hvor den begyndte at køre som en selvstændig del af Hadsund Faldskærmsklub.
25. November 2003 skiftede klubben navn til Østjyllands Faldskærmsklub, og blev herved en selvstændig klub.
I årene frem til 2015 har klubben bevæget sig rundt i landet som nomadeklub. Men i sommeren 2015 blev Østjyllands faldskærmsklub etableret på Ejstrupholm flyveplads med nyt klubhus.
Udover muligheden for at springe solo, har du også muligheden for at prøve et tandem spring.
Opvisningsspring, der kan tiltrække meget opmærksomhed til jeres arrangement, er der selvfølgelig også mulighed for.
Klubben har til formål at give begyndere uddannet i Østjyllands Faldskærmsklub mulighed for fortsat springvirksomhed og uddannelse, samt skabe rammerne for deltagelse i konkurrencer og stævner for erfarne springere.
Klubben skal se det som en opgave at udbrede kendskabet til faldskærmssporten gennem opvisninger, oplysende virksomhed og uddannelse. Dette sker ved kontakt til skole og uddannelsessteder i det Østjyske område.
AAFC – Aarhus Faldskærmsklub
Århus Faldskærms Club har eksisteret siden 1970. Gennem årene har mange haft en masse fantastiske oplevelser. Både med solo- eller tandemspring.
Klubben består af alt fra seriøse konkurrencespringere til hyggespringere, der primært kommer for at have det sjovt. Fælles for alle er, at det altid er med sikkerhed i fokus.
Vores klublokaler ligger ved Århus Lufthavn i Tirstrup, hvor vi springer stort set hver weekend, og om sommeren også mange hverdage.
Går du og overvejer at prøve et tandem eller solospring, så kig rundt på hjemmesiden og bliv klogere på denne fantastiske sport. Skulle du ikke finde det du leder efter så skriv på vores forum med dit spørgsmål eller kig forbi klubben en dag hvor der er springaktivitet